Farlige og uværdige akuttransporter af overvægtige patienter hører op til efteråret.
Til den tid kommer 15 såkaldte adipositas-ambulancer, som er specielt designet til patienter på op til 200 kilo, ud at køre.
Mange ambulancer har i dag kun bårer, som kan transportere patienter på 140 kilo, men fra 1. september vil de regionale vagtcentraler kunne sende den nye type ambulancer ud, når de svært overvægtige har behov for akut hjælp, skriver Dagens Medicin.



























