Danmarks ambassadør i USA, Friis Arne Petersen får en diplomatisk formuleret skideballe, efter det er kommet frem, at han i december 2007 blev taget for spritkørsel i Vermont.
Ambassadøren fortalte ikke sin arbejdsgiver om episoden, så udenrigsminister Per Stig Møller (K) hørte først om sagen, da den stod i Ekstra Bladet i går.




























