V: VU bør droppe nazistmøde

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (arkivfoto).
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (arkivfoto).
Lyt til artiklen

Det er problematisk og forkert, at Venstres Ungdom (VU) i Århus har arrangeret et møde med nynazister fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB). Sådan lyder meldingen fra Inger Støjberg, politisk ordfører for Venstre. »Jeg kan jo ikke bestemme, hvad VU i Århus gør, men jeg vil opfordre dem til at overveje meget kraftigt at droppe arrangementet«, siger hun. VU: Demokratisk møde Arrangementet med nynazisten 16. februar er et af VU Århus’ faste mandagsmøder. Her holder gæstetalerne et oplæg på en halv time, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. »Et godt, demokratisk arrangement«, kalder formand Kristian Leer mødet over for Lokalavisen/Århus. Men politikerspirerne bør tænke en ekstra gang over, hvilke konsekvenser deres invitation til nynazisterne har, mener VU’s moderparti: »Man er netop med til at blåstemple en gruppe, som vi under ingen omstændigheder skal være med til at blåstemple. Jeg synes, det er problematisk«, siger Inger Støjberg. »Nynazister lever af omtale« Derfor bør VU Århus genoverveje, om de fortsat vil have besøg af DNSB-medlemmerne 16. februar – for »en gruppe som nazisterne, skal man passe meget, meget på med at gå i dialog med«, siger Inger Støjberg. »Mange af de her antidemokratiske og yderligtgående kræfter lever netop af at få omtale og på den måde blive taget alvorligt«, tilføjer den politiske ordfører. På linje med borgmesterkandidat Dermed lægger hun sig på linje med Venstres borgmester kandidat i Århus, Gert Bjerregaard. Også han har taget afstand fra VU’s planlagte møde med nazisten og opfordret til, at de unge Venstrefolk aflyser det: »Det er efter min mening forkert at give den gruppe nogen form for opmærksomhed eller give dem en platform for at sprede deres syge budskaber«, siger Gert Bjerregaard til Jyllands-Posten. Overvejet debat med Hizb-ut-Tahrir VU Århus holder imidlertid fast i deres ret til at debattere med DNSB: »Vi synes, det er spændende at mødes med alternative grupper, der ikke er politikere. Vi har også snakket om at få Hizb-ut-Tahrir på besøg«, siger formand Kristian Leer til Lokalavisen/Århus. I slutningen af 2008 kritiserede flere fremtrædende Venstrepolitikere netop, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) havde talt for dialog med alle grupper af troende for at forebygge ekstremisme. Dengang sagde blandt andet Inger Støjberg, at »vi ikke skal søge dialog med folk fra for eksempel Hizb-ut-Tahrir. Det er meningsløst«. Glæder sig til møde med nazist Indtil videre holde de unge Venstre-folk fast i mandagsmødet 16. februar. Og de glæder sig. På VU Århus’ hjemmeside er der en afstemning om, hvilket mandagsmøde politikerspirerne glæder sig mest til. Mødet med DNSB ligger på en klart førsteplads med 51 af 68 stemmer – tre fjerdedele af stemmerne. Mandagsmødet med miljøminister Troels Lund Poulsen får sølle tre af stemmerne – mindre end hver 20.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her