Det endte som den gamle historie om stenene og glashuset for Sønderborgadvokaten Hans Boserup. Han klagede over to kolleger, men nu er det endt med, at Advokatnævnet har straffet Boserup selv med en mærkbar bøde på 50.000 kroner.
Hans Boserup er blevet kendt på at føre - og tabe - en lang række sager for udviste asylsøgere. Samtidig har han gjort sig bemærket ved højst utraditionelt at lægge sag an mod de embedsmænd, der administrerer udlændingelovgivningen.




























