Der er ikke noget at komme efter. Det var beskeden fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han i to stive timer svarede på oppositionens spørgsmål i Folketingets spørgetid om kulturminister Brian Mikkelsens (K) henvendelse til DR’s daværende bestyrelsesformand i 2003. Statsministeren brugte ikke sin egen kendingsvending. Men han lagde ikke skjul på, at den nu berømmede e-mail ikke er en ’sag’ i hans øjne. Og oppositionen kom ikke nærmere, hvad statsministeren selv tænkte om DR’s dækning, da Irak-krigen begyndte for fire år siden. »Jeg har ærligt talt ingen som helst erindring om, hvordan jeg så på DR’s Irak-dækning for fire år siden. Jeg synes, at livet bliver lidt tungt, hvis man skal gå og slæbe rundt på den slags i fire år. Jeg foretrækker at kigge frem«, sagde statsministeren. Ingen beslutning om surhed Igen og igen understregede Anders Fogh Rasmussen, at han ikke så kulturministerens e-mail som pression mod DR, at regeringen aldrig har haft planer om at privatisere DR og at han ikke anså det for unaturligt, at Brian Mikkelsen havde haft »en løbende dialog« med den daværende bestyrelsesformand om DR’s dækning. Og oppositionen spurgte lige så stædigt ind til det regeringsmøde, der dannede baggrund for Brian Mikkelsens henvendelse. Statsministeren gentog her sin kritik af, at kulturministeren har refereret fra et fortroligt ministermøde. Han ville dog gerne afsløre følgende: »Der er ikke truffet nogen som helst regeringsbeslutning om, at regeringen er sur på nogen som helst«, sagde statsministeren med et glimt i øjet. Ingen politiske liv i fare Opposition brød sig dog ikke om joken, og fortsatte uden applaus de kritiske spørgsmål. De ville vide, om e-mailen ikke burde få konsekvenser for Brian Mikkelsen. »E-mailen er ikke udtryk for trusler og pression. Kulturministeren giver selv udtryk for, at det er et led i en dialog med bestyrelsesformanden. Og hvordan de enkelte ministre foretager en sådan dialog, vil jeg ikke blande mig i«, sagde statsministeren, der understregede, at »ingen politiske liv er i spil« pga. sagen. Muhammed-sagen noget andet Og statsministeren var lige så bestemt i sin afvisning, da Ole Sohn fra SF ville vide, om Anders Fogh havde skiftet holdning siden hans forsvar for den frie presse under Muhammed-krisen. »En fri og uafhængig presse er helt afgørende for et samfund som det danske. Og jeg har ikke på nogen måde ændret min holdning til de grundlæggende spørgsmål og presse- og ytringsfrihed. De to sager kan overhovedet ikke sammenlignes«, sagde statsministeren. Og sådan fortsatte oppositionen og statsministeren i to timer og otte minutter med ikke at nærme sig hinanden det fjerneste. Men de havde i det mindste ingen problemer med at blive enige om deres uenighed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























