Demokratiske Muslimer bryder ikke sig om, at Søren Krarup fra Dansk Folkeparti sammenligner nazistiske hagekors med muslimske tørklæder. »Udtalerne er meget problematiske. Han sammenligner to ting, som er usammenlignelige. Hagekorset er symbolet for en politisk, fascistisk bevægelse, som fik tragiske konsekvenser. Tørklæder er en fortolkning af nogle tekster i koranen om, hvordan kvinder skal klæde sig. Men man kan også være god muslim uden tørklædet«, siger Moustapha Kassem, formand for Demokratiske Muslimer. Udtalelser skaber døvende støj Moustapha Kassem mener, at man skal kunne debattere alting.
Men han mener ikke, at Søren Krarup fremmer kommunikationen med sine udtalelser. »Det er altid godt med debat, så længe folk er klar til at ændre mening. Men udtalelserne er populistiske og bombastiske, og de skaber så meget støj, at vi ikke kan høre, hvad hinanden siger«, erklærer Moustapha Kassem. Skader integrationen Demokratiske Muslimer understreger, at muslimske kvinder tager tørklæder på af vidt forskellige årsager.



























