Kun indsatte må ryge i fængslerne

Celler betragtes som de indsattes hjem, så derfor må de fortsat ryge bag egen dør mens betjentene må styre trangen til de kommer hjem.
Celler betragtes som de indsattes hjem, så derfor må de fortsat ryge bag egen dør mens betjentene må styre trangen til de kommer hjem.
Lyt til artiklen

I takt med udviklingen i det øvrige Danmark bliver luften renere i de danske fængsler til sommer. Når rygeloven træder i kraft 15. august, indføres generelt rygeforbud for både ansatte og indsatte. Men fordi cellerne betragtes som deres hjem, må de indsatte fortsat ose bag egen dør. På fællesarealerne – fængselsbetjentenes arbejdsplads – er det derimod helt farvel til tobakken. Derfor kæmper fængselsbetjentene nu for at få opsat rygekabiner på fællesarealerne, så de kan holde øje med de indsatte med en smøg mellem fingrene. »Problemet er væsentlig større for personalet. De kan jo ikke forlade afdelingen for at gå ud og ryge. Så vi arbejder på at få etableret rygekabiner. Det håber vi, at arbejdsgiverne går med til, selv om det er noget af en investering«, siger Kim Østerbye, som er formand for Dansk Fængselsforbund.

Skal servicere de indsatte
Men hos landsforeningen KRIM, som varetager de indsattes interesser, har formand Claus Bonnez »absolut ingen forståelse« for betjentenes rygeønsker.

»De er på arbejde, så de skal bare finde sig i rygeforbuddet. Det er jo ikke ulønnet arbejde at være fængselsbetjent. De skal slet ikke sammenligne sig med de indsatte i det her tilfælde. De er i fængslerne for at servicere og bevogte de indsatte«, siger Claus Bonnez.

Kriminalforsorgen erkender, at rygeforbuddet bliver »ret drastisk«.

Men kontorchef i Straffuldbyrdelseskontoret Ina Eliasen fastholder, at det er rigtigt at indføre forbuddet: »Det bliver ret besværligt, men vi har valgt at følge lovens ånd og tage hensyn til de ikkerygende indsatte. Der er jo også mange andre arbejdspladser, hvor man ikke kan nå ud og ryge. De indsatte kan jo heller ikke ryge, når de er på arbejde i løbet af dagen«, siger Ina Eliasen.

Rygere skal afsone sammen
Hensynet til de ikkerygende indsatte giver en særlig problemstilling ved dobbeltceller, fortæller Ina Eliasen. For hvis en ikkeryger og en ryger skal afsone sammen, må der ikke ryges i dobbeltcellen.

Derfor skal fængslerne fremover rykke rundt på cellemakkere, så rygere og ikkerygere holdes adskilt.

Kim Østerby forhandler for tiden med Kriminalforsorgen om at få opsat rygekabiner på fællesarealerne. Og behovet er der, fastholder formanden.

»Vi har nok en større procentdel rygere end det øvrige samfund, fordi jobbet som fængselsbetjent er så stressende, at det kan være svært at kvitte smøgerne«, forklarer Kim Østerbye.

Kan ikke gå udenfor

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her