Statsministeren er uenig med ombudsmanden

Der er stadig ikke noget at komme efter i den usædvanlige uenighed mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Det mener statsministeren i hvert fald, lod han forstå, da han i dag var i samråd om sagen. Ombudsmanden har henstillet til, at statsministeren enten giver et interview om Irakkrigen til Ekstra Bladets journalist Bo Elkjær – eller en saglig og konkret begrundelse for ikke at gøre det. Men den henstilling vil statsministeren stadig ikke følge. Ombudsmanden har bedt dig om en konkret begrundelse for, hvorfor du ikke vil give interviewet. Hvad er den? »Der er jeg uenig med ombudsmanden. Det er op til den enkelt minister at bestemme, om man vil give interview og til hvem. Der er ikke noget krav om, at man skal give en begrundelse. Det står ingen steder«, siger Anders Fogh Rasmussen Normalt følges ombudsmanden Flere eksperter i offentlig forvaltning har kritiseret statsministeren for at sidde ombudsmandens henstilling overhørig. De frygter, at ombudsmandens autoritet svækkes, da ombudsmandens gennemslagskraft afhænger af, om myndighederne følger henstillingerne. Men Anders Fogh Rasmussen er ikke bange for, at hans afvisning vil skabe præcedens. Kan andre ministre også bare sige, at de mener noget andet end ombudsmanden? »Udgangspunktet må være, at man bestræber sig på at følge de henstiller, der kommer fra ombudsmanden. Det sker også normalt«, siger Anders Fogh Rasmussen. Ytringsfrihed, ikke ytringspligt Statsministeren henviser desuden til, at han ikke har ytringspligt. »Det er rent principielt sådan, at det er den enkelte minister, der bestemmer hvornår og til hvem, man vil give interview. Det kan jo ikke være sådan, at man opnår et retskrav på interview, når man bare spørger nok gange. Så ville der heller ikke være tale om ligebehandling af journalister«, siger han. Og selv om han blot i dag brugte halvanden time på at redegøre for, hvorfor han ikke følger ombudsmanden henstilling, er statsministeren ikke klar til den nemme løsning. Hvorfor giver du ikke bare det interview? »Sagen er, at det er meget principielt. Hvem er det, der skal bestemme, om jeg skal give interview og til hvem. Og der er jeg nødt til at fastholde, at her i landet er der ytringsfrihed, men ikke ytringspligt. Det er til syvende og sidst mig selv, der bestemmer«