Fogh raser over institutionsledelser

Lyt til artiklen

Ligesom mange andre danskere har statsminister Anders Fogh Rasmussen fulgt med, når TV 2 har beskrevet forholdene på to hjem for udviklingshæmmede. »Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvordan i alverden ansvarlige ledelser af sådanne institutioner kan være uvidende om, hvad der foregår på institutionerne. Det er naturligvis uacceptable forhold, der skal rettes op på. Og der må jeg sige, at ansvaret først og fremmest ligger hos de ansvarlige ledelser på institutionerne«, sagde statsministeren på sit ugentlige pressemøde. Bedre ledelse Statsministeren placerer altså ansvarets hos institutionsledelsen og mener, at uddannelsen af ledere bør kigges efter i sømmene. »Hvis vi ser mere generelt på det, så tror jeg, at vi skal have kraftigt fat i er ledelse, uddannelse af kompetent og professionel ledelse på vores institutioner«, siger Anders Fogh Rasmussen. Rystende og grove svigt Som så mange andre er statsministeren rystet over de skjulte optagelser. »Jeg er nødt til at understrege, at noget af det, der skal kendetegne et velfungerende velfærdssamfund er, at der ordentlig omsorg og nærvær for de allersvageste grupper i vores samfund. Derfor er det mildest talt rystende, det, vi har set eksempler på her. Det er rystende, at der skal et skjult kamera til, for at afsløre den slags forhold. Og der er tale om grove svigt på de pågældende institutioner, som jeg på det kraftigste må tage afstand fra«, siger statsministeren. Tror på kvalitetsreformen Anders Fogh Rasmussen sætter sin lid til, at de lokale myndigheder får rettet op på de konkrete forhold. På længere sigt håber han, at regeringens kvalitetsreform kan sikre, at der ikke sker gentagelser »I regeringens kvalitetsreform drøfter vi, hvordan vi kan forbedre lederuddannelse, så vi sikrer kompetent og professionel ledelse. Hvordan vi sikrer den rigtige faglighed for at få ordentlig omsorg og pleje, for dem, der har behov for det. Og endelig også, hvorledes brugere og pårørende kan give udtryk for tilfredshed og utilfredshed, således at man i tide kan fange problemerne«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her