De skiltes for knap et år siden efter et omskifteligt samarbejde, der kulminerede med VM-guldet i 2003 og siden bød på en del spillemæssige lavpunkter.
Nu spiller Jonas Rasmussen og Lars Paaske igen badminton sammen på højeste plan og har bestemt ikke glemt, hvad det går ud på - de stod torsdag aften for en af VM's hidtil største overraskelser ved at slå de forventede finalister, Jung Jae Sung og Lee Yong Dae fra Korea, ud af turneringen.



























