25.000 protesterer mod SU-forringelser

Næsten 25.000 har meldt sig til en protestgruppe over forslaget om, at studerende skal have en kortere periode med SU. Arkivfoto
Næsten 25.000 har meldt sig til en protestgruppe over forslaget om, at studerende skal have en kortere periode med SU. Arkivfoto
Lyt til artiklen

»Nej til skattekommissionens SU-forringelser – Investér i fremtidens velfærd«. Sådan lyder navnet på en to dage gammel gruppe på facebook. Siden skattekommissionens rapport udkom mandag klokken 12.00 har flere end 24.000 facebook-brugere meldt sig ind i protestgruppen. Målet med protesten er at få politikerne til at droppe skattekommissionens forslag om, at de studerende i fremtiden kun skal have fire års SU-klip imod seks års klip som i dag. Frygter social slagside Gruppen er oprettet af studenterrådene ved Århus Universitet, Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Deres budskab er klart: »Join denne gruppe, hvis du fortsat ønsker: At alle har mulighed for at tage en uddannelse, uanset social baggrund. At forældre har mulighed for at tage en uddannelse. At studerende faktisk har tid til at studere – og ikke kun tid til et job«. Studenterrådene markerer også tydeligt, hvad de frygter ved kortere tids SU: »En gennemførelse af dette forslag vil øge den negative sociale arv i de højere videregående uddannelser, så kun unge med velstillede og gavmilde forældre kan færdiggøre en universitetsuddannelse. Et samfund, der ikke forsøger at skabe lige adgang til uddannelse, er ikke et velfærdssamfund«, skriver de. Koch: Studerende scorer kassen Skattekommissionens formand, Carsten Koch, mener slet ikke, der er noget uretfærdigt i, at de studerende skal være med til at betale for skattereformen. Tvært imod: »Vi foreslår, at de sidste to års SU for de langvarige uddannelser bliver i form af lån. De får de samme penge udbetalt. Men når de kommer ud og tjener penge, så scorer de kassen på skattesænkningen«, siger han til Politiken onsdag. »Det er den gruppe, der scorer mest, fordi de får skattelettelser hele deres liv. Det giver dem en tilvækst på 300.000 kroner over livet. Af de penge kan de godt betale de godt betale de sidste to klip tilbage (...) Hvorfor skulle de ikke bidrage«, siger Carsten Koch. Bachelor: Dummeste forslag nogensinde Men medlemmerne af gruppen ’Nej til skattekommissionens SU-forringelser – Investér i fremtidens velfærd’ kan ikke følge skattekommissionens tankegang: »Det her er muligvis et af de dummeste forslag, jeg nogensinde har hørt«, skriver Anders Brix Serup, der er selv nyuddannet bachelor fra Copenhagen Business School (CBS), på facebook. »Jeg har allerede svært nok ved at få det hele til at løbe rundt. Det ville under ingen omstændigheder være muligt for mig at gennemføre studiet uden SU på det femte år. Jeg er sikker på, at RIGTIG mange har det ligesom mig«, tilføjer Rie Rasmussen, der studerer på CBS. Studenterrådene på universiteterne i Århus, København, Roskilde og Aalborg holder stormøder om skattekommissionens forsalg for de studerende i dag og i morgen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her