Chefen for Søværnet, kontreadmiral Niels Wang, kan se frem til skulle betale næsten 50 procent mere i husleje for at bo i søværnets Villa Senta i Århus.
Huslejehoppet kommer, efter at det sidste år kom frem, at kontreadmiralen kun betaler 87.432 kroner om året for at bo i den 378 kvadratmeter store villa på Strandvejen. Oplysningen om, at både Niels Wang og forsvarschef Tim Sloth bor i pragtvillaer til spotpriser, har fået forsvarsminister Søren Gade til at love, at deres tjenesteboliger skal sælges, når de flytter.




























