Sygehuse siger stop for eksterne vikarer

Som intern vikar på nordsjællandske sygehuse får Charlotte Ross Hansen løn under sygdom og 13,5 procent til pension. Og jo mere hun kommer på de samme afdelinger, jo mere stiger arbejdsglæden.
Som intern vikar på nordsjællandske sygehuse får Charlotte Ross Hansen løn under sygdom og 13,5 procent til pension. Og jo mere hun kommer på de samme afdelinger, jo mere stiger arbejdsglæden.
Lyt til artiklen

Patienterne kan se frem til bedre og mere tilfredse sygeplejersker, når de indlægges på hospitalerne i hovedstaden efter 1. juli.

Det er i hvert fald håbet hos Region Hovedstaden, der indfører et totalt stop for brugen af eksterne vikarer, som er eksploderet de seneste år. I stedet opretter hospitalerne interne vikarbureauer, der skal ansætte de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der vil arbejde som vikarer.
Håb om flere fastansatte
»Vi kan bruge vikarerne bedre og mere kontinuerligt på de samme afdelinger, når de er internt ansat og ikke kommer fra forskellige eksterne bureauer. Jo bedre vikarerne kender afdelingerne, jo bedre og mere rutinerede medarbejdere er de. Det giver større arbejdsglæde, og på længere sigt håber vi, at vi kan lokke flere af dem til at blive fastansatte«, siger direktør i Region Hovedstaden Helle Ulrichsen. I 2007 brugte hovedstaden 335 millioner kroner på vikarer. Den store gevinst skal ifølge Helle Ulrichsen dog især høstes ved øget kvalitet og arbejdsglæde.
Private bureauer tvivler på kvaliteten
De private bureauer, der mister hospitalerne som kunder, tvivler på kvaliteten: »Vi tror ikke på kvalitetsløftet, for det er de samme mennesker, der nu bare skal være offentligt ansat. Sygehusene skulle hellere blive bedre indkøbere ved at bruge udbud i stedet for at bygge nye bureauer op inden for et område, de ikke har erfaring med. Vi er spændte på, om de får det til at fungere«, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Jakob Tietge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her