Det bekymrer ikke længere undervisningsminister Bertel Haarder (V), at kommunerne varsler nedskæringer i busruter. »Jeg var bekymret, da jeg hørte om visse planer, men jeg er ikke så bekymret mere, fordi der er kommet en lokal dialog, som har ført til en stribe ændringer. Det, der skaber bekymring, er visse ting, som nogle frygter træder i kraft næste år«, siger Bertel Haarder. Men det kan 18-årige Mathilde Petersen ikke nikke genkendende til. Hun går på Aalborg Handelsskole, og sidder samtidig i bestyrelsen for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Hun forklarer, at de i Aalborg allerede har problemer med transporten. »Vores busproblemer er ikke blevet imødegået i lang tid. De skal ændres, så nogle af de unge ikke har halvanden til to timers transport til skole«, siger Mathilde Petersen. Transporttiden påvirker fraværet Hun har ikke selv problemer med at komme til skole, da hun bor i byen. Men mange af hendes medstuderende har langt større problemer, hvilket også har resulteret i enormt høje fraværsprocenter. Noget, som skolen dog forstår, forklarer hun. »En studerende, jeg kender, har halvanden time med bus til skole hver dag. Strækningen kan nok køres på 30 minutter i bil. Nogle gange er han nødt til at sove hos venner, fordi han ikke kan nå den sidste bus hjem, når han har fri fra sit fritidsjob i byen«, siger Mathilde Petersen. Elever vælger Handelsskolen fra Da Bertel Haarder selv var ung, var han glad for at cykle i skole, og han opfordrer alle elever til at tage cyklen til skole. Men han afviser ikke, at der skal være ordentlige transportmuligheder for eleverne. »Eleverne skal selvfølgelig kunne komme i skole. Og trafikministeren har erklæret sig villig til at tage en dialog med de lokale«, siger Bertel Haarder. Bertel Haarder tvivler på, at dårlige busforbindelser får betydning for de unges valg at uddannelsessted. Men det er allerede et problem på Aalborg Handelsskole, fortæller Mathilde Petersen. »På min skole er der faldende tilslutning, fordi så mange udefra har så langt transporttid. Det er et problem, vi ikke gøre noget ved andet end at oplyse om skolen og opfordre skemalæggerne til at lægge timerne hensigtsmæssigt«, siger den bekymrede elev.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























