To medarbejdere i Korsgadehallen formåede at holde hovedet koldt, da indgangsdøren til hallen i aftes blev ramt af skud.
Inde i hallen var omkring 40 børn mellem 5 og 7 år i gang med at lave gymnastik sammen med deres forældre i den bagerste del af hallen, mens seks-syv drenge spillede fodbold i umiddelbar nærhed af indgangsdøren.
Indgangsdøren blev ramt af tre skud, som gik gennem dørens ydre glaslag. Et skud ramte en branddør, mens en anden gik gennem en dobbeltrude.



























