Sneen var flot på træerne og i landskabet, men travbanen i Skovbo var den rene mudderpøl, da Omar Pelle (Steen Juul) og O’hara (Christian Clausen) trænede sammen onsdag formiddag.
Det gik naturligvis ikke at køre i normal trænings- og væddeløbsfart, men de to hingste arbejdede flot, på skift forrest i de to arbejder, og der var tilfredshed med begge hos kuskene. Omar Pelle havde en fin puls på 19 slag (15 sekunder) og viste, at løbsformen er ved at sidde der.



























