Da to personer i hættetrøjer kl. 13.10 affyrede to skud mod Hells Angels’ rockerborg på Svanevej i København, var det ifølge politiet tredje gang på fem dage, at opgøret mellem Hells Angels og kriminelle bander førte til skud i København.
De mange skyderier tyder på, at nerverne sidder helt uden på tøjet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Poul B. Hansen.



























