Lovstramning skal forhindre fejlmedicinering

Lyt til artiklen

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil nu indføre elektroniske systemer på alle sygehuse, som skal forebygge den udbredte fejlmedicinering af patienter.

Det sker, efter at Politiken i går beskrev, hvordan tusindvis af patienter hvert år får forkert og i værste fald livstruende medicin. I forvejen bliver kravet om indberetninger af fejl fra sygehusene udvidet til sommer, så det nu er hele personalet i sundhedssektoren og patienterne, der kan indberette til Sundhedsstyrelsen. På den måde kan personalet landet over få styr på fejlmulighederne og lære af dem. »Der er lavet indberettet fejl« Sundhedsministeren er »stolt« over indberetningssystemet. Hvert år indsamler Sundhedsstyrelsen alle indberetninger og udarbejder en rapport om utilsigtede hændelser. I år blev der indberettet næsten 20.000 fejl fra landets sygehuse. »At der bliver indberettet mange fejl, viser bare, at det her system faktisk virker, og jeg håber, vi får flere fejl frem, så vi kan lære af dem«, siger han. Men et indberetningssystem er ikke nok, mener flere politikere. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har på baggrund af Politikens artikel i går krævet en redegørelse for, hvad der skal gøres for at forebygge fejlmedicinering. Ideen skal kopieres
Sundhedsministeren vil nu arbejde på at få flere foranstaltninger ud til sygehusene. Han henviser til Køge Sygehus, der var de første til at implementere et omfattende elektronisk system, som kan forebygge fejl i medicineringen. »Den ide skal kopieres og udbredes til hele landets sundhedsvæsen. Vi skal ikke have forskellige systemer, men standardisering, for med standardisering kommer rutine, og med rutine får man færre fejl«, siger Jakob Axel Nielsen. Sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti er også tilfreds med indberetningssystemet, men vil alligevel have øget sikkerheden yderligere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her