Kim bor i et sommerhusområde med smalle veje. Hastighedsgrænsen i sommerhusområdet er 40 km/t. En forårsdag er Kim i sin bil på vej ud af sommerhusområdet. Kim har lidt travlt.
Længere fremme på vejen ser Kim en bil, som enten holder stille eller kører meget langsomt. Den forankørende bil køres af Hans , som har sin ægtefælle Else med. Vejen er for smal til, at Kim kan køre udenom. Kim dytter flere gange, men Hans flytter sig kun langsomt. Kim bliver utålmodig og kører tæt op bag Hans og dytter flere gange. Hans kører stadig kun langsomt frem. Kim er nu blevet meget utålmodig og irriteret. Så snart de kommer ud af sommerhusområdet, overhaler Kim, og bremser herefter hårdt op lige foran Hans, som også må bremse hårdt for at undgå et sammenstød.



























