Vinteren har stadig sit tag i Danmark. I dag blæser en isnende kold vind fra øst, der får foråret til at synes langt væk. Lidt bedre ser det ud i morgen, hvor vinden lægger sig og endnu mere lovende søndag, hvor der er gode solchancer i hele landet.
»Der ikke meget forår i dag på grund af den kraftige vind. Selv om vi har plusgrader her til morgen, føles det som frost«, siger vagtchef på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Henning Gisselø.




























