En stribe rockerlærlinge var iført skudsikre veste, da de i aftes mødte op til en fødselsdagsfest på Langelinie, oplyser Københavns Politi.
Et medlem af AK 81, som er en organisation med tilknytning til Hells Angels, fyldte år, og kammeraterne blev stoppet af betjente i forbindelse med den intensiverede indsats mod skyderier i hovedstaden.




























