Tre store fonde med pengepungen i orden redder nu med en tiltrængt saltvandsindsprøjtning planerne om at bevare en tusind år gammel fisker- og bådbygningskultur.
I alt 30 mio. kr. fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Nordea-fonden samt Realdania gør det muligt at restaurere tre af de karakteristiske lette klinkebyggede både, som trækkes op på stranden i Slettestrand i Jammerbugten.




























