To mænd erkender, at de i nat stod bag et groft hjemmerøveri mod en 75-årig mand i Tårs sydøst for Hjørring. Det oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
Røverduoen sparkede ifølge politiet døren ind til den 75-åriges hjem. Herefter gik de ind i soveværelset og slog beboeren så hårdt i hovedet med en fyldt rødvinsflaske, at den blev knust.




























