Politiets Efterretningstjeneste vil ikke bore dybere i en mistanke om, at en departementschef i Forsvarsministeriet i 1960’erne var spion for østblokken. Men det vil politikerne ikke finde sig i, og spionmistanken skal derfor endevendes, først i samråd i Folketinget, derefter i en ny kommission, som også skal undersøge andre PET-aktiviteter, som ikke er med i den kommissionsrapport om PET, der ventes senere i år. »Vi må have den sag oplyst og aflivet, hvis der ikke er noget om det«, siger Peter Skaarup, DF, formand for Folketingets Retsudvalg. Han støttes af S-politikere. Mistanken afsløret af forfatter Mistanken om en dansk topspion blev rejst sidste år i oktober i bogen ’Spionernes krig’. Forfatteren, journalist Hans Davidsen-Nielsen, havde under sin research fundet et brev fra den tidligere souschef i Forsvarets Efterretningstjeneste Poul Adam Mørch til hans efterfølger. Brevet er fra 1978, og Mørch skriver, at den topspion, som efterretningstjenesterne jagtede i 1960’erne og 1970’erne, men aldrig fandt, efter hans teori var Carl Langseth, departementschef i Forsvarsministeriet fra 1955 til 1977. Adgang til alle statens hemmeligheder Hvis Mørch har ret i sin mistanke, er det en sensation, fordi Forsvarsministeriets departementschef har adgang til alle statens hemmeligheder. »Alt ville være en åben for bog for fjenden, hvis det var rigtigt«, sagde tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen dengang. Han og en række andre iagttagere anså det dog for usandsynligt, at Mørchs mistanke kunne være rigtig. Forsvarsministeriet foretog en hurtig undersøgelse, som heller ikke kunne bekræfte mistanken, men besluttede »sammen med de relevante myndigheder at vurdere, om der kunne være eventuelle yderligere undersøgelsesskridt, der med mening kan foretages«. PET er tavs Nu, fem måneder senere, skriver forsvarsminister Søren Gade til Folketingets Forsvarsudvalg, at han »nu kan oplyse, at Forsvarsministeriet har drøftet sagen med PET, som har meddelt, at man ikke finder, at der er yderligere undersøgelseskridt, der med mening kan foretages i sagen«. Departementschef i Forsvarsministeriet Lars Findsen siger, at »som sagen foreligger nu, er der med PET’s svar ikke mere, vi i Forsvarsministeriet kan gøre«. Han ønsker ikke at oplyse, hvad PET har gjort for at komme til sin konklusion, men henviser til PET selv. Og her svarer PET’s chef, Jakob Scharf, via en mail, at »jeg kan bekræfte, at PET har været i kontakt med Forsvarsministeriet om sagen, men af principielle grunde kan jeg ikke udtale mig nærmere om PET’s oplysninger og vurderinger i sagen«.
Politikere savner begrundelse
Det er flere politikere ikke tilfredse med. John Dyrby Paulsen, der er S-medlem af Forsvarsudvalget, siger, at han ikke forstår, at ministeriet og PET ikke lukker sagen ved at give en ordentlig forklaring.
»De kunne sige, at de har gennemgået arkiverne og ikke fundet noget. Hvorfor giver de ikke en begrundelse – det er jo nærmest, som når Anders Fogh siger, at han ikke er kandidat til Nato«, siger John Dyrby, som vil have ministeren til at forklare sig i et samråd i Forsvarsudvalget.
Og det kunne passende være sammen med Retsudvalget, mener Karen Hækkerup, der er retsordfører for S.
»Det er besynderligt, at de ikke lægger tingene frem, men i stedet affærdiger folk med et svar, der ikke lukker sagen«.
Også Retsudvalgets formand, Peter Skaarup, DF, er forundret. »Hvorfor lægger man et røgslør ud over det her, når det er sket for så længe siden. Det skader jo ingen at være åbne her«. PET-kommission snart klar med rapport PET’s aktiviteter under den kolde krig har været endevendt i den såkaldte PET-kommission, der har siddet i 11 år, og som måske er færdig til sommer med en rapport på 4.000 sider i 16 bind.
