Seks ud af ti danskere er utilfredse med regeringens passivitet over for stigende social ulighed, viser ny undersøgelse.
Ikke mindst Dansk Folkepartis vælgere er kritiske, skriver Nyhedsbrevet 3F. Regeringen gør ikke nok for at udligne forskellene mellem rig og fattig i Danmark. Det mener 58 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Capacent Epinion. Og 54 procent bakker op om at genindføre en formueskat på én procent, hvis pengene bruges til velfærdsforbedringer.



























