Kriminelle udviklingshæmmede med rockerforbindelser truer hverdagen på bostederne. Den lille gruppe - dømt til ophold på et bosted - er blevet en stigende og urimelig belastning for de øvrige beboere og for personalet på institutionerne.
Derfor har et bosted ved Vejle valgt at tilknytte et vagtværn hver dag fra kl. 16 til 23, hvor bl.a. politifolk arbejder i deres fritid.
Forstander Anna Lise Bredahl fra bostedet Fuglekær bekræfter over for Ritzau, at både beboere og personale har problemer med en lille gruppe meget besværlige dømte udviklingshæmmede, som opfatter sig selv som normale og egentlig hellere ville afsone i et fængsel. Det siger hun efter fund af et oversavet jagtgevær i en busk ved bostedet og et slagvåben på et af værelserne.
Tæskehold på besøg
Institutionen havde for nylig besøg af et tæskehold på ni personer i to biler. De havde et økonomisk mellemværende med en af beboerne.
»Vi kan ikke tage deres mobiltelefoner fra beboerne. Det eneste, vi kan gøre, er at fratage dem deres ret til tre timers uledsaget udgang«, siger forstanderen.
Mange flere dømte udviklingshæmmede
Seniorkonsulent Lars Sandberg på Netværket for Dømte Udviklingshæmmede bekræfter også, at den rå virkelighed har banket på hos de socialpædagogiske bosteder.
»Men det er faktisk ikke spor overraskende, for vi har set en stigning i antallet af dømte udviklingshæmmede fra 184 i 1998 til lidt over 400 i 2007«, siger han. Han foreslår, at beboergrupperne afsondres fra hinanden på bostederne.
Der kommer 70-85 nye kriminelle udviklingshæmmede til hvert år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























