Den stribe cannabis-gartnerier, som politiet har opdaget i øde beliggende landejendomme og villaer især i Jylland, er næppe resultat af de ufaglærte gartnernes egne påhit.
I et internationalt politisamarbejde forsøger betjente nu at afsløre de personer, der menes fra udlandet at have sat produktionen i system i blandt andet Danmark.
Herhjemme blev der sidste år lukket godt 30 illegale gartnerier, der har produceret skunk, som er en potent form for hash. Det særlige ved fænomenet er, at høsten har været en højst uofficiel eksportartikel.
»Som vi ser det, er den danske produktion ikke bestemt for det danske marked, men skal videre til Centraleuropa«, siger Kim Kliver, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. Skunk-laboratorier i Jylland
En hel stribe mennesker, de fleste med vietnamesisk baggrund, er blevet dømt for at have passet laboratorier i Nord-, Vest- og Sønderjylland.




























