På medicinsk afdeling F på Gentofte Hospital er 25 patienter indlagt.
Kun tre ligger under helt almindelige forhold.
De resterende 22 ligger isoleret på hospitalsstuerne med en diarré, som formentlig stammer fra bakterien Clostridium difficile.
Bakterien er i omløb på en række sjællandske sygehuse og mistænkes for at være involveret i mindst 12 dødsfald hos patienter, der har fået den på hospitaler, primært i Nordsjælland.
Lukkede døre
På afdeling F's gang er de fleste døre lukkede af hensyn til smittefaren, og udenpå er opsat skilte med advarslen 'Isolation. Besøgende - kontakt venligst personalet'.
Bag en af dørene ligger 78-årige Erna Frejlev på en enestue.
Alene 23 timer i døgnet
Hun er en af dem, der er blevet smittet med bakterien under sit ophold på Gentofte Hospital. Siden 19. december har hun været indlagt, først for rygerlunger, og siden har clostridium-bakterien bidt sig fast i hende ad tre omgange.
»Det er ikke spor sjovt at ligge her, helt alene. Men nu har jeg fået et fjernsyn«, siger Erna Frejlev.
»Ellers er jeg jo alene 23 timer i døgnet. Det er jo ret uhyggeligt. Det er utroligt, den kan holde ved i så lang tid«, undrer patienten sig.
Alle besøgende i kitler
To gange har hun nået at være udskrevet i et døgn eller halvandet, men så er diarréen vendt tilbage og turen gået tilbage til enestuen og isolationen.
Den yderst smitsomme bakterie har fået Gentofte Hospital - og regionens øvrige hospitaler - til at indføre en ny, stram praksis for rengøring og hygiejne.
Det betyder, at alle patienter, der er smittet med bakterien, isoleres, og besøgende og personale, der går ind på deres stuer, skal iklæde sig en særlig kittel og handsker og vaske og desinficere hænderne grundigt, når de går ud igen.
Som at være i fængsel
»Til at begynde med kunne jeg ikke rigtig lide det, når de kom ind i den rumdragt der. Men nu har jeg vænnet mig til det«, siger Erna Frejlev.
Og isoleringen er hård for mange patienter. Det fortæller ledende overlæge Ole Hamberg.
»Det er jo lidt ligesom at være isoleret i et fængsel. Forestil dig hvordan man føler sig, når folk man får besøg af, er iklædt værnemidler fra top til tå. Det kan virke meget voldsomt på nogen«, siger overlægen.
Er nervøse for 'dræberbakterien'
Mange patienter er nervøse for, om tarminfektionen, som bakterien fremkalder, skal blive livsfarlig for dem, fortæller sygeplejerske Mette Juhl.
Hvis de ikke selv har hørt, at bakterien har dræbt flere, har deres pårørende gjort dem opmærksomme på det.
»De spørger, om de har fået 'dræberbakterien'. Selv folk, der bare har været til undersøgelse på ambulatoriet, spørger, om de er blevet smittet«.
Og nogle reagerer kraftigt.
»De bliver gale, vrede, kede af det - de klassiske krisereaktioner«, fortæller sygeplejersken.
Kioskmanden har ingen adgang
Imens forsøger hospitalet at følge med den tilspidsede situation og begrænse smitten.
Depotbestyreren bestiller masser af kitler, handsker og bleer. Kioskmanden har fået besked på ikke at gå gennem afdelingen, da han kan sprede bakterierne med for eksempel de mønter, de syge betaler med. De smittede patienter får serveret maden på engangsservice. Og de stuer, hvor der har ligget syge på, bliver totalt desinficeret, når patienten forlader værelset - lige fra gardiner til billeder på væggen.
Det har givet personalet hovedbrud at få plads til de mange isolerede patienter, der ikke må dele stue med andre. Både gangen og dagligstuen tages i brug.
»Vi er virkelig i pladsproblemer nu«, fortæller Ole Hamberg.
Kan tage tid at bekæmpe
Siden de skærpede hygiejnerutiner blev indført, har der kun været et par enkelte nye tilfælde af smittede. Men selv om der er fuldt fokus på at få bakterien nedkæmpet, vurderer hospitalets personale, at det kan tage noget tid, før smitten er nede på sit normale niveau.
Det beklager Ole Hamberg.
»Det er jo dybt tragisk, at nogle patienter kommer på hospitalet for at få behandling, og så pådrager de sig en ny infektion, som i værste tilfælde kan koste dem livet«, siger overlægen.
»Jeg var stærk nok«
78-årige Erna Frejlev er foreløbig ikke bekymret for, om hun skal blive et tal i den triste statistik.
»Der er over 20, der er døde af det. Det har jeg set i fjernsynet. Men det er mennesker, der har været syge i forvejen. Det er ikke som mig, jeg var stærk nok, da jeg kom ind. Jeg kunne da gå på benene, da jeg blev indlagt - selvom det kan jeg ikke mere«, siger patienten på sin enestue.
Og så lyser hun op, for nu kommer barnebarnet på besøg.
