16.316. Så mange gange har ordensmagten uddelt klip i kørekortet til bilister, der har overtrådt færdselsloven i begyndelsen af 2009. Det viser nye tal fra Rigspolitiet.
Primært er det de fartglade danskere, der må bøde for at køre for hurtigt på de danske veje. 13.062 gik i politiets fælder med en fart på mere end 30 procent over hastighedsgrænsen, og det betyder et klip oven i bøden.




























