En svømmetræner fra Svendborg Svømmeklub er blevet fyret på grund af blufærdighedskrænkende adfærd. Det skriver Fyns Amts Avis. Svendborg Svømmeklub har foruden fyringen valgt at politianmelde manden.
Svømmetræneren har angiveligt sendt pornografiske sms'er til syv unge i alderen 14-17 år. Det skete under danmarksmesterskaberne i svømning, der fandt sted i påsken.




























