Stedfaren til den mishandlede pige fra Mou brød grædende sammen i retten i dag, da hans forsvarer spurgte om, hvordan han havde det.
»Det er hårdt«, fik han kort fremstammet, efter at have forklaret, hvordan han og pigens mor har været udsat for hærværk og anden chikane i den lille landsby, siden de blev dømt i byretten i januar. På Facebook har 110.000 givet udtryk for, at de skal straffes hårdere.



























