Tre udlændinge, som PET mistænker for terror, lægger nu sag an mod Integrationsministeriet.
De vil have annulleret deres administrative udvisning. Sagerne er de første af deres art og sender formentlig integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i vidneskranken. Københavns Byret har allerede afgjort, at den første af de tre sager er principiel og skal begynde direkte i Østre Landsret. Har siddet frihedsbeerøvet i længere tid »Der skal være meget gode argumenter for at fratage en person opholdstilladelsen, når han ikke er kriminel. Og det er der ikke her, for myndighederne har ikke fremlagt noget som helst materiale«, siger Tyge Trier, der er beskikket advokat i den sag, der er længst fremme. Han repræsenterer tuneseren Slim Chafra, der er mistænkt for at ville dræbe Muhammed-tegner Kurt Westergaard. De to øvrige udlændinge er fra Nordirak, og alle tre er blevet udvist uden at komme for en dommer. De har siddet frihedsberøvet i længere tid, men kan ikke sendes ud af landet og er på tålt ophold uden rettigheder.




























