Efter at baghuset til Mejlgade 39 i Århus havde været besat i omkring en uge,.rykkede politiet ind i huset , hvor 10 besættere opholdt sig. De er nu alle anholdt, sigtet for husfredskrænkelse, og kørt på Politigården. Det skriver jp.dk Selve aktionen har været planlagt over weekenden, og den forløb uden problemer.
»Vi kom ind igennem taget, som vi har fået adgang til via en anden opgang i huset ved siden af. Og så brød vi igennem en barrikade og op ad en trappe«, fortæller indsatslederen, Kristian Harlev, om morgenens aktion til jp.dk Bøde og løsladelse Politiet ville ellers ikke fortælle meget om aktionen, der også inkluderede to salatfade og en teknisk vogn. Når de anholdte er afhørt, bliver de formentlig løsladt og får en bøde. Selve bygningen i Mejlgade er under konkurs, og derfor venter politiet lige nu på, at kuratoren ankommer til stedet. Han skal sikre, at huset ikke bliver besat igen. Men det erkender indsatslederen fra Østjyllands Politi vil blive svært.




























