Chefkriminalinspektør Per Larsen har tidligere fået kritik for at konstatere, at pressefotografier også indgår i politiets forsøg på at finde ballademagere.
Tirsdag gentog han den omstændighed over for politiken.dk, da han slog fast, at politiet vil gennemgå mediernes billedmateriale fra Hyskenstræde-urolighederne for eventuelt at opspore nogle af gerningsmændene til de omfattende ødelæggelser i den lille gade.




























