I november 2005 klagede en sommerhusejer på Fyn over, at kommunen havde givet tilladelse til kvægproduktion på naboejendommen, der lå 35 meter fra hans sommerhusgrund.
Klagen kom til at ligge i næsten tre år, uden at der overhovedet var nogen, der så på klagen. Først i Skov- og Naturstyrelsen og derefter i Miljøklagenævnet. Og mere end tre et halvt år efter, at sommerhusejeren klagede, har han stadig ikke fået en afgørelse.




























