Kort før de tolv nævninge trådte ind til dagens retsmøde, gav anklager Anne Birgitte Stürup med et nik med hovedet sit samtykke til, at Rasmus Balle Hansen kunne gå ned på tilhørerrækkerne for at give omfavnende hilsner til sin familie og venner.
Den 21-årige har siden sin dom 7. november 2008 siddet fængslet for drabet forrige vinter på den 19-årige Anton Njie Hansen, der døde efter at være blevet stukket i hjertet med en kniv på Strøget i København.




























