Der kan være torturofre blandt de irakiske asylansøgere, som regeringen vil tvangshjemsende efter at have lavet en aftale med Iraks regering.
Før nogen sendes hjem, bør Danmark som foregangsland i arbejdet mod tortur afklare, hvor mange der har været udsat for tortur, og om der er behandlingsmulighed i hjemlandet. Sådan lyder en opfordring fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RTC).



























