Med et døgns forsinkelse valgte politiet søndag at gå ud med en efterlysning af tre mænd, der deltog i en voldtægt af en 19-årig kvinde i Roslev ved Skive.
Den unge kvinde har forklaret, at hun blev voldtaget af en eller to mænd natten til lørdag. Men først efter at have efterforsket sagen hen over weekenden valgte Midt- og Vestjyllands Politi at bede vidner, der kan have set gerningsmændene, om at henvende sig.




























