En 19-årig mand blev dræbt, og to andre trafikanter blev kvæstet ved en voldsom trafikulykke på Kongeåvej ved Vejen torsdag eftermiddag. Det oplyser vagtchef Henrik Sønderskov fra syd- og Sønderjyllands Politi.
Ifølge politiet kørte den 19-årige mand af ukendte årsager over i den modsatte vejbane på en ellers lige vejstrækning, og her ramte han en anden personbil.



























