En meget tidlig morgen for en måned siden mødte prins Joachim den danske presse i Rigshospitalets forhal.
Anledningen var glædelig, for prinsesse Marie havde kort forinden født parrets første barn – prins Joachims tredje søn. Og her viste Joachim igen sin styrke som kongehusets ubetinget bedste kommunikator. Med hele kropssproget i fuld balance, med rappe bemærkninger og med øjnene fortalte han om familieforøgelsen, så de gode (kongetro) måtte le og fryde sig og de onde (republikanerne) ærgre sig.




























