En 29-årig mand fra Aalborg blev i aftes anholdt - efter han onsdag overfaldt en anklager i retten. Det oplyser P4 Nordjylland. Manden gik amok, mens anklageren var i gang med sin procedure i den sag, han var tiltalt i.
»Han smed først et papkrus med kakaomælk og derefter en stol mod anklageren. Hun værgede for sig, men blev ramt af stolen, så hun fik en hævelse på armen«, fortæller vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi. Manden stak af Der var ikke politi til stede i retten, og derfor kunne manden uden problemer stikke af. Han blev dog anholdt i aftes, og det ventes, han senere i dag fremstilles i grundlovsforhør - sigtet for vold mod tjenestemand. Vagtchef Henrik Beck kan ikke sige, hvad sagen i retten på Badehusvej i Aalborg handlede om.



























