Samtidig med at Politiets Efterretningstjeneste (PET) beskyttede integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) efter et brandattentat i 2005, lå hendes cpr-nummer, adresse og hemmelige telefonnummer indtil i går frit tilgængeligt på Folketingets hjemmeside. Det skriver Jyllands-Posten.
Her kunne man også finde cpr-nummer, navn og adresse på 11 andre politikere samt på en pædofilidømt mand, der havde henvendt sig til Folketingets retsudvalg.




























