Systemet med at henvise patienter videre til sygehusene fra vagtlægen i Region Sjælland er ikke godt nok. Det siger Tue Flindt Müller, formand for de praktiserende læger i Region Sjælland, efter at en 14 måneder gammel baby med et batteri i maven døde efter manglende behandling på et af regionens sygehuse. »Vi har haft problemer med at visitere de patienter, som vi sender videre fra vagtlægen. Derfor vil vi gerne oprette en central visitation, så vi får sendt de akutte patienter videre til de rigtige sygehuse med de rigtige diagnoser«, siger Müller. Et flere måneder gammelt ønske Søndag kom det frem, at en 14 måneder gamle baby var blevet tilset af 10 læger på sygehuset i Holbæk efter at være blevet henvist af vagtlægen. Men ifølge forældrene blev der ikke lyttet til forklaringen om, at Christian havde slugt et batteri. LÆS ARTIKEL:Dødssyg baby blev afvist 11 gange
Tue Flindt Müller understreger, at ønsket om at ændre på akuthenvisningen ikke sker med udgangspunkt i den tragiske sag om Christian.


























