Et par får fem minutter til at pakke noget tøj, før de skal forlade deres hjem.
En børnefamilie kommer hjem, men kan ikke åbne døren, fordi fogeden har været der og skifte låsen. Så håndgribelig er konsekvensen for de stadig flere danskere, der ikke kan betale husleje eller får deres bolig sendt på tvangsauktion. I første kvartal af 2009 har 105.452 familier været gennem fogedretten. Det er 28.000 flere end i samme kvartal sidste år – en stigning på 36 procent. »Krisen er uden tvivl grund til, at flere bliver sat ud af deres hjem. Folk bliver fyret og kan pludselig ikke betale deres regninger«, forklarer Kim Valentin, privatøkonom fra Finanshuset i Fredensborg. Toppen er ikke engang nået Antallet af udsættelser har været stigende siden 2002, men ikke så voldsomt som nu. Og toppen er ikke engang nået. »Resultatet af fyringen kommer først i løbet af seks måneder efter. Derfor ser vi først toppen af tvangsauktioner og udsættelser i slutningen af i år«, siger Kim Valentin. LÆS ARTIKEL:Rekordmange går fra hus og hjem





























