Selv om truslen mod Danmark er væk de næste 15-20 år, bruges der en halv milliard kroner om året på Hjemmeværnet.
De 634 fuldtidsansatte i Hjemmeværnet har en gennemsnitsløn på næsten en halv million kroner, og Hjemmeværnets general Jan S. Norgaard tjener 100.000 kroner mere end generalen for den danske hær med ansvar for den farlige mission i Afghanistan’ skriver Ekstra Bladet. Trods den lavere løn har chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, hele 11.600 medarbejdere under sig, mens hjemmeværnsgeneralen blot er chef for 634. Hjælp fra ti chefer Hjemmeværnsgeneralen har hele ti chefer til at hjælpe sig med at organisere de godt 50.000 frivillige hjemmeværnsfolk, så de altid er klar, hvis russerne kommer, eller til en akut trafikregulering. Obersterne tjener i gennemsnit 847.148 kr. årligt, inklusive pension.



























