Det er helt nyt for tidligere justitsminister Erling Olsen (S), at Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde tilladelse til at registrere en bredere personkreds end fastlagt i den hidtil kendte regeringserklæring fra 1968.
I PET-kommissionens beretning, der netop er blevet offentliggjort, omtales et hidtil hemmeligholdt notat fra 14. september 1968, som gav mulighed for at registrere bredere end det officielt var kendt.




























