Sagen om slankelæge Arne Astrups dobbeltrolle lander nu på sundhedsminister Jakob Axel Nielsens (K) bord.
Folketingets Sundhedsudvalg kræver klar besked om, hvordan det kan lade sig gøre, at landets førende slankeekspert fik lov til at købe aktier i et selskab, der producerer en slankepille, som den statsansatte professor og institutleder gentagne gange har omtalt i medierne i meget rosende vendinger. Uden at læserne fik kendskab til hans aktiepost.



























