Utak var verdens løn for en kvinde, der i onsdagens tidlige morgentimer ville tjekke, om et trafikoffer i Hornsyld nær Vejle var kommet noget til.
Offeret havde kort forinden mistet herredømmet over sin bil og pløjet gennem en have. Men da kvinden ilede til for at komme manden bag rattet til undsætning, kvitterede han med at løbe ud af sin egen bil og efterfølgende tage flugten i kvindens køretøj.




























