Rigspolitiets særlige kartotek over landets mest hårdkogte bandemedlemmer vokser med rivende hast. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, (NEC), der overvåger landets hårde kerne af kriminelle.
I Rigspolitiets banderapport fra 2008 var antallet af overvågede bandemedlemmer i Danmark opgjort til 944. Men alene i løbet af årets fire første måneder er det tal vokset med 175 personer, så listen nu tæller 1.119 medlemmer.



























