Ukendte gerningsmænd har haft held til at stjæle en automatriffel fra et af Hjemmeværnets medlemmer.
M95-riflen forsvandt i weekenden, hvor et våbenskab blev brudt op hos et medlem af hærhjemmeværnet i Odense. Sammen med våbnet forsvandt også det bundstykke, der er nødvendigt, hvis våbnet skal fungere.




























